Rollespil i Skolen
Baggrunden for projektet
Baggrunden for dette forskningsprojekts særlige interesse i læringsrollespil
Med et ønske om at tage udgangspunkt i børnenes egne interesser og fritidsaktiviteter blev var rollespil et oplagt sted at kigge hen. Levende rollespil er en del af børn og unges fritidsunivers, især indenfor traditionelle eventyrlige rollespilsuniverser, og der er en stor udbredelse af rollespilsforeninger og aktiviteter over hele landet. Danmark og Skandinavien har i det hele taget en unik position på verdensplan på dette område. I levende rollespil kombineres leg og fortælling med indlevelse i interaktive fortællinger, hvor alle er aktive deltagere i at udforske og opbygge fælles universer. Men der er endnu et område, som gør rollespil særlig relevant for dette forskningsprojekt. Levende rollespil er blandt andet karakteriseret ved, at det er nødvendigt at tilegne sig stor viden om nogle relevante områder for at deltage aktivt i spillene: levende rollespil og læring går allerede hånd i hånd. Og derfra er skridtet til læringsrollespil både oplagt og ikke særlig stort.
Og læringsrollespil er da heller ikke nogen ny opfindelse, men en læringsplatform, der gennem mange år været anvendt i undervisningen i bl.a. sprogfag, hvor det har været anvendt til at praktisere mundtlig kommunikation, og i samfundsfag, hvor det har været brugt til at simulere samfundsaktiviteter som fx valg eller en retssag. Disse undervisningsforløb baseret på en storyline har ofte været anvendt i forbindelse med for eksempel temauger. På de videregående uddannelser fx. professionsuddannelser, lægeuddannelsen og i militæret har læringsrollespil været anvendt, når hensigten var at opnå handlekompetencer og indsigt i en sag fra flere perspektiver. Kvaliteten Læringspotentialet ved anvendelse af læringsrollespil har derfor længe været anerkendt blandt nogle undervisere, men der har manglet forskningsbaseret viden om effekten af dem, og ikke mindst hvordan de bedst kan anvendes, og på hvilke måder det faglige element bedst kan integreres. |
projektets aktualitet |