Forløbsskabelon
Forløbsskabelon
At forberede og gennemføre et forløb har tre faser, som er afhængige af hinanden, men som godt kan beskrives hver sig. Det drejer sig om:
Forberedelsesfasen – Selve forløbet – Evalueringen
Forberedelsesfasen
Forberedelsesfasen drejer sig i første omgang om at ville projektet, at tro på at der er læring forbundet med at undervise gennem rollespil.
1. Hvem er med af undervisere og hvilke klasser? Hvor lang tid?
2. Hvilket emne skal være i fokus for spillet? Hvorfor? Hvilket plot? Øvrigt indhold.
3. Hvordan skal det organiseres? Hvem gør hvad, hvordan og hvorfor?
4. Læringsmål og evaluering? Evalueringen skal vælges allerede i denne fase.
Det er afgørende for planlægningen, at det ligger helt fast fra starten hvem, der skal deltage i projekt rollespil, hvilke klasser og hvilke undervisere. Det kan være en klasse alene eller flere klasser sammen. Jo flere undervisere, der deltager, jo flere til at udtænke plot og udføre opgaver. At udtænke disse plot, som her forstås som nogle udfordringer, der skal løses af den ene eller anden art. Enten opstår der noget uforudset for eleverne i spillet, eller hele spillet er relateret til diverse udfordringer. Rollespil er karakteriseret gennem udfordringer af forskellig art for deltagerne, og disse udfordringer løses bedst i fællesskab. Det er således øvelser i samarbejde, der skal udgøre udfordringerne.
Selve emnet med tilhørende plots må udvikles som det første. Selve plottene kan meget vel hænge sammen med læringsmålene. Hvis det er kriminalgåden, er et plot måske, at der er fundet et lig i skoven, og det skal opklares, hvor længe det har ligget der, og hvornår døden indtrådte. Det skal blive tydeligt undervejs for eleverne, hvordan disse læringsmål kan indfries. Diverse roller, som hører til under emnet, skal også udvikles, så alle elever har roller. Det kan eventuelt være roller, hvor man skiftes til at være fx journalister.
Organiseringen hænger sammen de øvrige slutninger. Det er her, man skal forestille sig diverse scenarier, og hvad der er brug for, at man har taget stilling til. Hvad skal være færdigt hvornår, hvem tager sig af hvilke dele, hvilke roller skal underviserne have i forhold til spillerne? Alle den slags spørgsmål skal man forsøge at tage højde for, inden det hele starter, man kan sagtens udskyde nogle af gøremålene til selve forløbet, men det skal planlægges inden – det hele.
Læringsmålene skal være formuleret, inden forløbet starter og være så klare, at eleverne kan læse dem og forstå dem. De kan eventuelt formuleres på kæmpeposters og hænges op i klassen, så de også er der, når evalueringen forløber.
Hvordan evalueringen skal foregår besluttes også, inden selve forløbet starter. Det er en god ide, at alle involverede undervisere ved, hvordan og hvad der skal evalueres ved slutningen, om man skal foretage løbende evaluering undervejs, og hvordan det skal foregå. Evaluering kan også være en del af spillet, det kan fx gøres ved, at eleverne dagligt skal vurdere, hvor godt de har mødt udfordringerne, om de har gode strategier, eller de kan forbedres, alt sammen i relation til spillet. Den afsluttende evaluering handler selvfølgelig om læringsmålene, og hvilke utilsigtede oplevelser på godt og ondt, der er opstået.
Selve forløbet
Introduktion til forløbet
I de fleste forløb vil der være behov for en introduktion til forløbet. Her vil lærerne ofte i plenum have behov for at gennemgå regler i plenum og fortælle om den narrative ramme samt forklare om eventuelle vinder betingelser.
Eleverne opdeles i grupper, alt efter hvad det er for en historie, der skal udspille sig. Det er disse grupper er dem, som eleverne er tilknyttet og skal arbejde indenfor støtte for at vinde de forskellige spil. Eksempler på disse gruppeopdelinger kan være: slægtskab, faggrupper, sociale grupper, mandskaber, nationaliteter, landsmænd, racelighed, m.fl.
Introduktionen indeholder også ofte en kortere periode, hvor eleverne forholder sig til deres rolle. Det vil sige finder på et navn og finder tøj og udstyr til denne rolle, som eleven skal spille. Introduktionen vil oftest foregå udenfor selve spillet, off-game, så eleverne har mulighed for at stille spørgsmål om spillet i forløbet. Introduktionen afsluttes med et anslag, som sætter historien i gang, det kan være i form af en overraskelse, som sætter spillet i gang med det samme.
Selvom den narrative ramme er lagt i fællesskab, og alle ved, hvad alle gør, er det alligevel hensigtsmæssigt at mødes hver morgen, inden spillet går i gang for eleverne eller om eftermiddagen, når spillet er slut. Der er mange ting, som det er svært at forestille sig helt præcist, og der skal muligvis foretages nogle småændringer. De skal aftales løbende, og alle skal være vidende om disse ændringer. Man kan eventuelt lave en tavle som kun bruges af lærerne i projektet i den pågældende periode. Her kan man holde hinanden orienteret. om alt.
Workshops
For at få det faglige til at spille fungere indenfor sammen med selve rollespillet kan det være hensigtsmæssigt at afholde lægge fagligt stof ind i workshops som er off-game, altså uden for spillet, hvor det faglige stof tydeliggøres, hvor man gennemgår nyt fagligt stof eller genopfrisker allerede gennemgået stof, der indgår i spillets problemløsning, og derved sikrer fremdriften i spillet. Lærere kan hver især have forberedt sig til at afholde workshops for grupper, som de skal gennemføres et aftalt antal gange. hver især. Eleverne cirkulerer mellem de forskellige workshops, så de ved periodens udgang har været til alle workshops. Det er indenfor disse workshops, at lærerne kan tænke deres fag eksplicit ind i forløbet, samtidig med at det faglige relaterer til forløbets ramme. Det kan være her, eleverne lærer, hvordan man afgør, hvor længe et kadaver har ligget i skoven, hvilke tegn man skal undersøge, hvordan og hvorfor.
Disse workshops kan både holdes indenfor spillet, in-game, eller udenfor spillet, off-game, alt efter hvordan det passer. Det er også vigtigt for eleverne at vide helt tydeligt, hvornår man er in- eller off-game. Det er en god ide, at eleverne har mulighed for at få point i disse workshops, som kan bruges i forløbets rollespilsdel.
Point kan bruges på flere måder, f.eks. kan de enten gives som point som bogføres på en pointtavle eller som udviklingspoint, der giver eleverne nye mulighed for handling i forløbets rollespilsdel. Point i en fysisk form kan være penge eller artefakter, som på en eller anden måde er markeret som ting, som indgår i forløbet.
Selve live rollespillet - rollerne i spil
I denne periode har eleverne mulighed for at spille deres roller. I samme periode kan lærerne for at skabe dynamik udstyre eleverne individuelt med spillemæssige redskaber som et rygte, et spor eller et motiv, som de kan forfølge eller dele, i spillet. Lærerne vil i disse perioder også have andre vigtige opgaver. Det kan fx være som en form for usynlig spilleleder, der kan gå rundt og hviske informationer et eller andet til eleverne. Andre opgaver kan dels være at motivere elever, som har svært ved at deltage og på forskellig vis prøve at drage dem ind i spillet, og det kan dels være at føre historien frem. Dette kan gøres ved at antyde, hvad der skal ske næste dag.
Vendepunktet
Midt på ugen eller midt i forløbet er det en god ide at samle de forskellige grupper. Der er mange måder dagen kan tilrettelægges på, men i forhold til det overordnede narrative forløb er det her oplagt at lave en form for vendepunkt. Dette fordi eleverne herved får nye mål og motiver for deltagelse. Vendepunktet er også et sted, hvor lærerne kan lave en "feedback" rutine i forhold til spillet. Med dette forstås, at lærerne her har mulighed for at gøre konkurrencen mere lige. Hold som føler sig chanceløse kan begunstiges eller hold som er langt foran kan sættes tilbage. Det er vigtigt, at dette sker i en god ånd, og at forandringerne tilskrives narrative forhold. Det kunne være:
a) Ved at devaluere de penge, der indgår i spillet
b) Ved at der opstår en virus blandt eleverne
c) Ved at introducere en ukendt ny rolle (måske en skoleleder), der åbenlyst holder med nogle udvalgte grupper.
I forbindelse med forløbet kan der både være løbende evalueringer, som foreslået her, men også mere afsluttende evalueringer.
Forløbets klimaks
På forløbets sidste dag planlægges der en forløsning på læringsrollespillets dramatiske konflikt. Denne afsluttende situation giver mulighed for at finde og præsentere vindere fra konkurrerende hold, f.eks. hvilken nation der er kommet først jorden rundt. Eller en løsning med vægt på fortællingen, hvem der var seriemorderen. Der er således mulighed for en løsning med forskellig vægtning på elementerne, alt efter hvordan man har udformet forløbet.
Evaluering
Evaluering og faglige læringsmål hører sammen, men evaluering er mere end blot at vurdere, om de faglige læringsmål er opfyldt og hvordan. Evaluering drejer sig også om, hvordan eleven har oplevet perioden, og hvordan underviseren har oplevet den. Der er også forskel på en evaluering foretaget af læreren og en evaluering foretaget af eleven. Henholdsvis lærer og elev har forskellige perspektiver for processen og kan opleve forløbet forskelligt. Det er vigtigt, at der er plads til forskellige perspektiver, hvis det er tilfældet.
Evaluering af læringsmål drejer sig om de faglige kompetencer, her er det både eleven og læreren, der vurderer, om det er tilfældet. Uanset om målene er opnået eller ej er det i denne sammenhæng væsentlig at finde ud af, hvorfor det enten er lykkedes, eller hvorfor det eventuelt ikke er lykkedes. Hvad kan gøres anderledes for, at eleven får et forventet eller eventuelt større udbytte end forestillet. Denne evaluering kan foretages mundtligt eller skriftligt, individuelt eller i forskellige gruppestørrelser. Det afgørende er, hvordan spørgsmålene er formuleret, så der skabes reelle muligheder for at vurdere udkommet.
Procesevaluering udspringer af spørgsmålene om, hvorfor det forløb, som det gjorde. Hvordan eleven har fungeret undervejs, og hvilke både faglige og personlige processer der har fundet sted.
Evalueringen er det, der bringer fornyelse og inspiration ind i forløb af en enhver slags, men kun hvis den bliver taget alvorligt af begge parter, og det er væsentlige spørgsmål, den tager udgangspunkt i.
Se også de færdigudviklede og velafprøvede læringsforløb.
eksempel på ugeskema
