Faglige læringsmål

I folkeskolereformen er der skiftet fokus fra faglige læringsmål i selve undervisningen til det, der kaldes elevens læringsmål. Det betyder, at de faglige læringsmål handler om, hvad eleven helt konkret skal kunne mestre i forhold til viden og kompetencer, når den afmålte undervisningsperiode er gået. Faglige læringsmål er altså ikke blot at sætte en liste op for, hvilke fag og hvilke dele indenfor faget der kommer i spil, men en beskrivelse af hvad eleverne rent faktisk har lært eller er i stand til at præstere efter endt undervisning indenfor det pågældende fag. Disse læringsmål skal desuden deles med eleverne inden start og kan eventuelt sættes op på væggen, hvor de er synlige for alle gennem hele perioden.

Er planen fx at arbejde med Pythagoras’ læresætning, er det ikke nok at skrive det. Et læringsmål skal udtrykke, hvordan man forestiller sig, at eleven kan mestre og arbejde med samme læresætning. Skal eleven fx

-       blot kende til den?

-       eventuelt kunne bevise den?

-       bruge den i matematiske sammenhænge til fx at finde vinkler eller sidelængder i trekanter?

-       kunne bruge den i en bestemt kontekst som at måle højden af utilgængelige ting som et træ?

-       kunne bruge den til at finde afstande?

-       kunne anvende den så godt, at den altid kan bruges i en virkelig kontekst?

Læringsmålene skal beskrive en pædagogisk forestilling, hvor elevens nye kompetencer er i centrum. Læringsmålene kan eventuelt gradueres i forskellige trin, hvor ikke alle i samme klasse forventes at opnå den samme kompetence. De nye læringsmål fra Fælles Mål 2014 beskriver således tre niveauer, som kan optræde i en elevgruppe.

Det betyder, når vi tænker indenfor en læringsrollespils-ramme, at de faglige dele skal beskrives som elevkompetencer. Hvis læringsrollespillet fx handler om en mordgåde, kan der indgå forskellige faglige elementer fra diverse faggrupper. Der kan være noget biologi i relation til at afgøre, hvor længe et lig har ligget i naturen, der kan være noget matematik i forbindelse med, hvordan man undersøger fingeraftryk, og der kan være noget dansk i forhold til at læse nogle bestemte slags tekster og en bestemt måde at argumentere på. At beskrive det som elevkompetencer betyder at beskrive at:

-       indenfor biologi skal eleven blive i stand til at vurdere, hvor længe en død krop har ligget i naturen begrundet ud fra, hvordan liget eller kadaveret ser ud, hvilke dyr der kravler på det, hvor meget der er opløst – der skal desuden kunne argumenteres for det resultat, der fremkommer. Denne form for biologi inddrager både natur og biologien om mennesket.

-       indenfor matematik skal eleven blive i stand til at vurdere om, et fingeraftryk stemmer overens med et andet ud fra en vis ligedannethed og sandsynlighed indenfor dette område – der skal kunne argumenteres for resultatet. Denne form for matematik inddrager både sandsynlighed og geometri.

-       indenfor dansk skal eleven blive i stand til at skrive, læse og forstå tekster i form af rapporter, kunne argumentere for det, der bliver skrevet, og kende diverse genrer samt forskellen på dem.

Det kan synes lidt omstændeligt i første omgang, men det kan blive en hjælp til at fokusere på, hvad eleverne faktisk lærer, når de spiller læringsrollespil. Der er ofte meget sidelæring, som det kan være svært at forudse. Det kan komme frem under de forskellige former for evaluering og gøre både den igangværende og næste proces bedre i forhold til at beskrive forestillede læringsmål bredere og mere præcise. Som med så meget anden læring er også denne lærerekspertise et spørgsmål om øvelse.