Rollespil i folkeskolen. 
Lærerstuderendes erfaringer fra praktikforsøg

okt.-dec. 2013. 

Af Jørgen Asmussen, lektor på VIA University College




De studerendes erfaringer fra deres afprøvning af rollespil som didaktisk tilgang og refleksioner over det er 

relativt enslydende. De har i deres 2. årspraktik på meritstudiet i faget dansk afprøvet forskellige varianter 

af rollespil i 5.- 7. klasse og har integreret spillene i de eksisterende faglige forløb og den overordnede 

didaktiske planlægning. Det har således været det faglige fokus og de faglige mål, der har været 

begrundelsen for fastlæggelse af rollespillets karakter, genre og indhold.

I studiets forberedelse af forsøget med rollespil i praktikken, har de studerende i særlig grad været optaget 

af:

 * Rollespil som ny lærings- og erkendelsesform

 * Rollespil som inkluderende faktor

 * Rollespil som et anderledes tilbud til ’skæve’ børn

 * Rollespil som et nyt bud på den danskfaglige udfordring med ældre litteratur, der sprogligt og 

historisk ligger fjernt fra eleverne


De studerende har med interesse fulgt Østerskov Efterskoles praksis med rollespil som didaktisk tilgang, 

men har fra starten erkendt, at de rammefaktorer, som efterskolen kan undervise ud fra, kun svært kunne 

genskabes i praktikken. Dette skyldes åbenlyst, at tidsfaktoren i praktikken er anderledes, men også at det 

gør en markant forskel, at de studerende ikke har mulighed for et længere forløb, hvor de gradvis 

introducerer rollespil for deres klasser. I praktikken overtager en studerende en fremmed klasse og skal i 

løbet af 6 uger forsøge at etablere et fagligt og socialt rum, hvor et forløb skal gennemføres. Dette er 

selvsagt ikke den bedste ramme for etablering af et rollespil, hvor tryghed og gensidig tillid er afgørende 

faktorer. Men de studerende har trods dette gennemført deres forsøg med stor iver og relativ succes. De 

har gjort sig erfaringer og tanker om inddragelse af rollespil i den daglige undervisning i en almindelig 

folkeskole, og disse tanker og refleksioner vurderes at være centrale for udviklingen af en egentlig 

rollespilsdidaktik.


De studerendes umiddelbare reaktion, som de gav udtryk for ved et midtvejsmøde under praktikken og ved 

den fælles bearbejdning efter praktikken var, at det var meget perspektivrigt, at eleverne (også de svage) 

havde arbejdet målrettet, at det i særlig grad træner sociale kompetencer – og at det kræver stor 

forberedelse og deltagelse af læreren.


De studerendes generelle erfaringer, holdninger og anbefalinger knytter sig overordnet til elevernes sociale 

og dannelsesmæssige udbytte, den faglige relevans, lærerrollen og lærerens forberedelse, gennemførelsen 

af rollespillet samt elevernes reaktion og motivation. 


Rollespil som ny læringsform

De studerende har bemærket, at undervisning med rollespil har et læringselement, som eleverne måske 

slet ikke bemærker. De går højt op i deres rolle og i at løse den stillede opgave og er eventuelt slet ikke 

opmærksomme på, at de deltager i didaktisk tilrettelagt læring, fordi aktiviteten er meget forskellig fra den 

tavleundervisning, de er vant til. I særlig grad synes urolige drenge og elever, der vurderes som 

ressourcesvage, at få udbytte at rollespillets mulighed for at bruge kropslige udtryk og erfaringer samt 

æstetisk, narrativ formidling.


Der er i høj nogen, der lærer bedst på denne måde, ved at gøre det og ved at indleve sig i 

det, og der tænker jeg, at det er fantastisk, og det har man jo manglet lidt (K., afsluttende 

interview). Jeg var i tvivl om det faglige udbytte, men jeg synes, at der blev kompenseret for det med 

personlig udvikling og evne til samarbejde(…) de husker det (ie. det faglige) bedre, helt klart. 

(T. afsluttende interview).


Der gik leg i det, men det synes jeg også var godt nok, for slutresultatet var godt nok. Jeg 

synes, det var en god oplevelse. Det, der kommer ud af det, er noget indlevelse og noget 

fordybelse af det, vi har lært og sådan en integration. Jeg tror faktisk, at det, at de kan finde 

ud af at skabe noget og lave det sammen, gav rigtig meget. At de oplever, at de kan rigtig 

meget. Eleverne bliver mere lige, niveauet var ikke som før fra 2. til 9. klasse. (D. afsluttende 

interview).


Samarbejde, social udvikling og dannelse

Skoleeleverne samarbejder naturligt og funktionelt ud fra den stillede opgave i rollespillet. De er 

motiverede, og elever, der ellers er urolige, opleves som mere fokuserede. Der er forskel på de studerendes 

vurdering af behovet for pointtildeling som motivationsfremmende faktor, og flere foreslår, at man fx 

etablerer rene drenge- og pigegrupper, fordi der vil ligge et naturligt konkurrencemoment i det. I flere af 

spillene er den studerende dog nødt at gå ind som spilstyrer for at opretholde fokus, men vurderer også, at 

det til dels skyldes, at eleverne ikke er vant til at løse åbne opgaver uden lærerstyring. Arbejdet med 

spillene er naturligt inkluderende, fordi der er behov for alles indsats, og fordi marginaliserede elever får 

lov til at vise nye kompetencer. Spillenes simulering af autentiske situationer er desuden med til at danne 

eleverne, da de er nødt til at involvere sig som person i udfordringer og dilemmaer, som fx i et af spillene, 

der udfoldedes som en retssag.


Som motivationsfaktor var det en god ide at lave en konstellation mellem drenge og piger. 

Det gav drengegruppen en energi og en dynamik, som min praktiklærer ikke havde set før. 

De var meget opsatte på at vinde over pigerne. (J. i praktikopgaven).

Over en længere periode vil jeg mene, at det kan udvikle og styrke de sociale kompetencer i 

forhold til klassens generelle skoleliv (J. i praktikrapporten).


Fagligt udbytte

De studerende oplever motiverede og aktive elever, der arbejder energiske og glade med rollespillet, men 

de er alligevel i tvivl om det faglige udbytte. Det tager tid at gennemføre et rollespil, og tid er der ikke 

meget af i praktikken, og måske derfor tænker nogle, at tiden muligvis havde været bedre brugt på et 

traditionelt forløb. Samtidig vurderes det enstemmigt, at eleverne har involveret sig fagligt i opgaven, og at 

de har lært på en måde, som i højere grad end traditionel læring internaliserer viden. Måske er det vigtigt 

her at huske på, at de studerende også er i et læringsforløb, hvor de meget gerne vil opleve synlig læring 

med fokus på eksakte faglige mål. I et rollespil bliver det sværere at iagttage faglighed i delelementer, fordi 

eleverne arbejder i mere autentiske helheder, hvilket betyder, at den faglige vurdering og succeskriterierne 

må justeres. Elevernes mere brede sociale og dannelsesmæssige kompetencer er ifølge de studerende i høj 

grad i fokus, og de vurderer, at det primært er et spørgsmål om didaktisk tilrettelæggelse af forløbet, så det 

også involverer helt specifikke faglige mål.


Helt klart en faglig gevinst. Slut forløbet af med et rollespil, så man arbejder hen mod, at man 

skal bruge det her i et rollespil. Så oplevede jeg, at de var vildt meget på. Det kan bruges 

både som en evaluering og som en viderebearbejdning af det stof, de har lært. (J. afsluttende 

interview).


Rollespil kan bruges på mellemtrinnet som afsluttende projekt for et forløb i stedet for et 

traditionelt produkt (…) I den kontekst har rollespillet sin berettigelse som et godt 

evalueringsværktøj samt en god form for opsamling/genfortælling af den viden, som 

eleverne har modtaget i undervisningen (J i praktikopgaven).


Lærerrolle og forberedelse

Lærerens rolle er i de studerendes uddannelse et væsentligt omdrejningspunkt for didaktisk refleksion og 

personlig udvikling af undervisningskompetencer. Lærerrollen har under indflydelse af 

socialkonstruktivistisk teori over de senere år udviklet sig fra at være vidensformidlende og styrende til i 

højere grad at være læringstilrettelæggende, rammesættende og coachende. Vygotskis teori om zonen for 

nærmeste udvikling kombineret med den almene didaktiks forestilling om lærerens stilladsbygning omkring 

elevernes læring har vundet indpas og er på vej mod yderligere udvikling med begreberne didaktisk design 

og web 2.0-baseret arbejde og læring. Således er lærerstuderende meget opmærksomme på lærerrollen og 

på, hvilket læringsteoretisk fundament, de underviser ud fra, og derfor har de studerende i projektet været 

bevidste om den lærerrolle, der kunne komme ud af at være didaktisk tilrettelægger af et rollespil og 

ligeledes af, hvilken rolle de som person skulle bidrage med i den konkrete gennemførelse af rollespillet. 

Under forberedelsen og diskussionen af rollespil som didaktisk tilgang markerede de studerende forskellige 

holdninger til personligt at indgå i rollespillet med eleverne. Nogle var klar til at spille med, og andre var 

mere forbeholdne. For at afprøve begge muligheder af lærerens deltagelse og for ikke at ekskludere 

studerende på forhånd, blev vi enige om, at det måtte være op til den enkelte at vælge, om vedkommende 

ønskede deltagelse eller ej. Efterfølgende peger de studerendes tilbagemelding entydigt på, at lærerens 

deltagelse er vigtig, og dette særligt i forhold til elever, der ikke på forhånd har brugt rollespil i 

undervisningen.


Det er nemmere for dem at leve sig ind i det, både hvis man som lærer gør det, og hvis man 

er udklædt(…) Det er jo klart, når vi ikke viser et godt eksempel, så er det jo også enormt 

svært for eleverne, når det er så nyt for dem. ’Hun siger, hun spiller en rolle, og så går hun 

egentlig rundt og er lidt sig selv’.(…) Hvis det skal give det bedste resultat, når det er så nyt, 

så er det godt, at man som lærer går ind (K i afsluttende interview).


Det er omdrejningspunktet.. jeg blev omdrejningspunktet som dommeren og den, der var 

spilstyrende, for så har man ligesom bragt sig selv i spil, og så bliver man også mere 

respekteret, og hvis man er spilstyrende kan man også holde dem inden for den ramme, som 

er udstukket (J i afsluttende interview).


Noget af det, jeg finder besværligt ved rollespil, er udklædningen. Eleverne derimod var helt 

med på legen. To dage før de skulle lave rollespillet, skrev jeg på forældreintra, at eleverne 

gerne måtte møde op om fredagen iført deres stiveste puds. Selv mødte jeg op i jakkesæt, og 

så var tonen slået an. Det har den virkning, at eleverne ser på hinanden og læreren på en ny 

måde og i en helt anden kontekst, når de møder op i slips, jakkesæt, fine sko og kjoler. De 

viste, at den dag skulle der ske noget specielt, og var meget opsatte på at komme i gang. Det 

er en vigtig pointe, at udklædningen gør det til en anderledes oplevelse. Det bliver til en 

totaloplevelse (J i praktikrapport)


Efter nærmere eftertanke, har jeg tænkt over, at det eventuelt ville have inspireret eleverne 

og gjort det lettere for eleverne at skabe indlevelse i egne roller, hvis man som underviser 

selv havde spillet rollen som redaktør noget tydeligere. I starten af rollespilsforløbet blev det 

gjort klart for eleverne, at læreren var redaktør på de forskellige redaktioner under 

rollespilsforløbet. Måske det ligeledes ville have hjulpet eleverne og inspireret eleverne til 

mere indlevelse i rollespillet, hvis man som lærer var udklædt. Desuden kunne det måske 

have skabt større indlevelse, hvis klasselokalet var indrettet således, at det mindede om en 

redaktion. Jeg er klar over, at sidstnævnte kræver tid – måske mere end vi havde til rådighed 

under vores praktikforløb. Dette aspekt vil jeg dog finde interessant at prøve af i min 

fremtidige undervisning med rollespil som didaktisk tilgang. (K i praktikrapport)




De studerende er enige om, at et rollespil kræver stor forberedelse fra lærerens side. Dels skal der skaffes 

nødvendige rekvisitter, dels skal der skabes en ramme for spillet, der både rummer faglige mål, et narrativt 

scenario, dvs. en case, som fanger eleverne, og dels skal læreren overveje regler, rollefordeling og 

pointgivning. Rollespillet kan etableres på mange ambitionsniveauer lige fra den enkle etablering af mødet 

med den forfatter, klassen netop nu arbejder med til et færdigt defineret arbejde med udarbejdelse af 

trailere til læst litteratur og i den anden ende af skalaen til gennemførelse af en hel retssag ud fra faglige og 

etiske spørgsmål. I alle varianter er det med utrænede klasser nødvendigt med en stram rammestyring, hvis 

rollespillet skal holde fokus.

Der er udfordringer med rollespillet på mellemtrinnet, fordi man bliver nødt til at lave en 

stram rammestyring, da elevernes forforståelse for deres omverden endnu ikke er særligt 

udviklet. Hvis der bliver sat en løs ramme op, som er kendetegnet ved rollespillet, risikerer 

man, at forløbet let bliver afsporet, fordi eleverne skal arbejde på flere plan. De skal indleve 

sig dramatisk i rollen, de skal indgå i sociale konstruktioner, som måske er uvante for dem, 

og de skal præstere på deres faglighed. Denne kompleksitet kan ende med at være på så højt 

et abstraktionsniveau, at der er en latent risiko for, at eleverne fravælger et af rollespillets 

”planer”.


Rollespillet kan sagtens indgå i undervisningen i folkeskolens mellemtrin for så vidt, at 

underviseren er bevidst om de begrænsninger, de yngre elever har. Forventningerne skal 

selvfølgelig være afstemt med klassens faglige niveau, og man skal lave en lettere udgave af 

rollespillet, dvs. at spillet begrænses til et mindre forløb (J i praktikrapport).


Efter min opfattelse skal læreren være rollemodel og derfor også vise eget engagement og 

lyst til at være en aktiv del af rollespillet(…)For at realisere det fulde potentiale af at bruge 

rollespil i undervisningen kræves en længere indkøringsfase for lærer og elever. Man skal 

forvente, at det er en proces over flere rollespil. En anden gang vil jeg overveje, hvordan man 

kan optimere rollespilsprocessen allerede fra starten, når de bliver fordelt i grupper (J i 

praktikrapport)


I forberedelsen til arbejdet med rollespil har de studerende bl.a. haft glæde af inspirationen fra Østerskov 

Efterskoles hjemmeside, men de udtrykker et udtalt behov for at få et fagdidaktisk materiale, der teoretisk 

og praktisk beskriver arbejdet med rollespil på forskellige klassetrin i folkeskolen.


Motivation

De studerende oplever generelt stor interesse for rollespil fra deres elever, men der er forhold og faktorer, 

der er afgørende for at skabe og vedligeholde motivationen. Eleverne skal opleve klarhed og afstukne 

rammer, når læreren igangsætter rollespillet. De skal have en forståelse for spillets mål, regler og narrative 

ramme, og de skal ikke mindst have en tydelig fornemmelse af, hvad læreren forventer af deres deltagelse. 

Der er flere eksempler på, at de selvstyrende elevgrupper ikke arbejder fokuseret, og det skyldes angiveligt, 

at de på samme tid både skal tackle de gruppedynamiske processer og udfylde det narrative set-up. Hvis 

der ikke er skabt klarhed over dette fra lærerens side, forsvinder elevernes motivation og bliver i stedet til 

gruppeskænderier eller pjat og uro. Elevernes forforståelse for rollespil i al almindelighed og for den 

konkrete opgave i klassens spil er altså helt central. De studerende diskuterer desuden, om spillet skal have 

en indbygget motivationsfaktor i form af point, karakterer eller præmier. I det indledende arbejde stod de 

studerende ret fremmede over for at skulle give point, da det virkede gammeldags og individualiseret, men 

flere har i praktikken erfaret, at pointgivning kan bruges fornuftigt.


Jeg ærgrer mig over, at der ikke blev anvendt pointgivning under elevernes samarbejde. 

Herunder ud fra samarbejdsevner og indlevelse i rollespillet, da jeg er af den overbevisning, 

at dette vil kunne have skabt en helt anden motivation i undervisningen, et større 

engagement i gruppearbejdet og en større indlevelse i rollespillet (K i praktikrapport). 

Det er godt nok en behavioristisk tilgang, at der skal være et ’pointsystem’, men 

konkurrenceelementet kan bruges på mange forskellige måder, hvilket jeg fremadrettet vil 

inkorporere mere i undervisningen (J i praktikrapporten).



Drenge og piger reagerer forskelligt på rollespil, og dette fik en studerende til at bruge denne dynamik og 

dannede rene drenge- og pigegrupper. Herefter blev udfordringen mellem grupperne meget markant, og 

det traditionelle billede med lidt sløve og urolige drenge og mere fokuserede piger blev vendt på hovedet.

Hun (ie. praktiklæreren) havde forventet mere af de fagligt kompetente piger. Jeg tror ikke, 

at de var klar over, hvordan drengene arbejdede, og drengenes indlevelse kom 

tilsyneladende også bag på pigegruppen. De virkede under alle omstændigheder mildt 

overrasket over drengenes forsvarstale og den måde, hvorpå drengene prøvede at 

modargumentere imod pigerne. Jeg tror, at de havde forventet en form for ’walk over’, og at 

de havde en formodning om, at de som sædvanligt ville være bedre end drengene. Jeg er 

sikker på, at de ville være mere skarpe, hvis man lavede rollespillet om igen (J i 

praktikrapporten)


Lærerens egen deltagelse er også nævnt som motiverende, når klassen ikke er vant til rollespil, og 

udklædning, en lydkulisse og diverse relevante effekter fremmer ligeledes oplevelsen og dermed 

motivationen.